Vi tager os af dig og din familie

Hvis du kommer til skade eller bliver syg, kan vi hjælpe dig med rådgivning om, hvordan du får økonomisk og praktisk hjælp. Vi tager udgangspunkt i din situation og guider dig fx gennem et udbetalingsforløb, kontakt til de offentlige myndigheder og adgang til relevante blanketter.   

Start her, hvis du er kommet til skade eller er blevet syg.

Nedsat erhvervsevne Visse kritiske sygdomme Rådgivning Nedsat erhvervsevne

Om dækning ved nedsat erhvervsevne

Hvis du får nedsat din erhvervsevne på grund af sygdom eller en ulykke, kan du få en månedlig udbetaling fra os og/eller blive fritaget for indbetaling til din pensionsordning i en kortere eller længere periode.

Hvis du har firmapension, og stadig får fuld løn, kan din arbejdsgiver modtage udbetalingerne.

Er jeg dækket ved nedsat erhvervsevne?

Du kan se, om du er dækket ved nedsat erhvervsevne i forsikringsbetingelserne, som du finder i pensionsoversigten, der ligger i Arkiv på NetpensionÅbner i nyt vindue. Hvis du har en dækning, står der, hvor meget din erhvervsevne skal være nedsat, før du har ret til udbetaling. Du kan også se, hvor lang din karensperiode er. Karensperioden er typisk på løbende måned plus tre måneder, og det betyder, at du ikke kan blive fritaget for indbetaling til din ordning og/eller få udbetaling ved tab af erhvervsevne for de første tre måneder af din sygdom. 

Hvornår har jeg ret til udbetaling?

Du har ret til en udbetaling og/eller fritagelse for indbetaling til din ordning, hvis din sygdom strækker sig ud over din karensperiode, og hvis din erhvervsevne, herunder din indtjeningsevne, er nedsat med halvdelen eller to tredjedele.

Hvor meget kan jeg få udbetalt?

Din udbetalings størrelse afhænger af, hvilken type forsikring du har. Normalt vil udbetalingen svare til dit konkrete indtægtstab. Det vil sige forskellen på størrelsen af den løn, du havde, inden du blev syg, og den samlede indtægt, du har, efter du er blevet syg. Udbetalingen kan dog aldrig blive større end den dækning, du har valgt.

Sådan gør du

Tag kontakt så hurtigt som muligt

Hvis du er blevet kritisk syg, eller hvis du regner med at være sygemeldt i mere end tre måneder, skal du kontakte os. Sammen vurderer vi, om du har mulighed for at få hjælp og udbetalinger gennem din forsikring hos os. 

Vi anbefaler, at du tager kontakt til os så hurtigt som muligt – så har du større chancer for at undgå langvarig sygemelding eller varige skader.

Udbetalingsforløb

  • Dig
    Du ringer eller skriver til os om din sygdom eller skade.
  • Os
    Når vi har modtaget din henvendelse, sender vi erklæring og lægeattest til dig.
  • Dig
    - Du skal kontakte din læge.
    - Du skal udfylde og underskrive den formelle ansøgning om udbetaling - vi hjælper dig gerne.
  • Din læge
    - Skal udfylde og underskrive en lægeattest.
  • Din arbejdsgiver
    - Vi informerer din arbejdsgiver om udbetalingen, hvis du har firmapensionsordning.
  • I nogle tilfælde skal det offentlige inddrages – fx med spørgsmål om sociale ydelser.
    Vi sørger for evt. kontakt til det offentlige.
  • Vi orienterer dig under hele forløbet, så du ved, hvad der sker.

Blanketter

Her er de blanketter, du og din læge skal udfylde for at få udbetalt din forsikring - vi hjælper dig gerne.

Du skal udfylde:

Ansøgning om udbetaling af invalidepension. (pdf, 211 KB)Åbner i nyt vindue

Din læge skal udfylde:

Lægeattest (dokumentation i forbindelse med invalidepension). (pdf, 45 KB)Åbner i nyt vindue

Bemærk, at før lægen udfylder blanketten, bedes du kontakte os på telefon 70 33 37 13. 

Visse kritiske sygdomme

Har du ret til udbetaling af et engangsbeløb? 

Hvis du får en kritisk sygdom, er du måske dækket af en forsikring hos os, der giver dig ret til udbetaling af et skattefrit engangsbeløb. 

Find oplysningerne i dine forsikringsbetingelser

Du kan se i de forsikringsbetingelser, vi tidligere har sendt dig, hvilke sygdomme der giver ret til udbetaling.

Sådan gør du

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt

Hvis du får en kritisk sygdom, skal du sende din ansøgning til os. Sammen vurderer vi, om du har mulighed for at få hjælp og udbetalinger gennem din forsikring hos os. 

Når du ansøger om udbetaling ved Visse kritiske sygdomme

  • Du skal sende din ansøgning via mail eller med post til Nordea Liv & Pension att.: Skadeafdelingen.
  • Hvis du har en kopi af dine journaloplysninger fra hospitalet eller speciallægen, må du meget gerne sende dem med. 
  • Vi tager stilling til, om vi har oplysninger nok til at vurdere, om du har ret til udbetaling af et engangsbeløb.
  • Hvis vi mangler oplysninger, kontakter vi det hospital eller den speciallæge, du har været i kontakt med for at få supplerende oplysninger om din sygdom.
  • Vi kontakter dig, når vi har alle de nødvendige oplysninger og kan fortælle dig, om du har ret til udbetaling.
  • Vi orienterer dig under hele forløbet, så du ved, hvad der sker.
Rådgivning

Vi hjælper dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade

Vi har flere forskellige muligheder for at rådgive og hjælpe dig, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Tæt kontakt følger dig fra start til slut, og Din socialrådgivning støtter dig undervejs. Du kan læse mere om dine muligheder under "Din socialrådgivning" og "Tæt kontakt" i menuen til venstre.

Hurtig hjælp betaler sig

Vi anbefaler, at du tager kontakt til os så hurtigt som muligt – så har du større chancer for at undgå langvarig sygemelding eller varige skader.

Din socialrådgivning

Hvis du bliver syg eller har problemer med at passe dit arbejde, kan det være svært at finde overskud og energi til alt det praktiske. Hvad med økonomien, hvor længe kan du være sygemeldt, hvordan søger du hjælp i kommunen? 

Vores socialrådgivere er klar til at hjælpe dig med spørgsmål om forsikring, sundhed og sociale forhold. 

I Din socialrådgivning kan vi blandt andet hjælpe med

  • at guide dig igennem det offentlige system 
  • at se på muligheder for at blive i jobbet
  • dialogen med din arbejdsgiver og kommunen
  • at informere om samspil mellem forsikringsydelser og sociale ydelser
  • at blive koblet på forskellige forløb i Nordea Liv & Pension.

Hurtig hjælp betaler sig

Vi anbefaler, at du tager kontakt til os så hurtigt som muligt – så har du større chancer for at undgå sygemelding over lang tid eller varige skader.

Tæt kontakt

Tæt kontakt følger dig hele vejen og hjælper dig med at komme tilbage til arbejdet og finde balancen i livet igen. 

Når du har anmeldt en skade 

  • Vi kontakter dig for at tale om det videre forløb og besvare eventuelle spørgsmål. 
  • Du hører fra os igen, når vi har færdigbehandlet din ansøgning om udbetaling. 

Vi følger op undervejs

  • Hvis du er berettiget til udbetaling, finder vi et forløb, der kan hjælpe dig videre mod en raskmelding. 
  • Vi følger op på forløbet undervejs.

Formålet med denne side er at give dig et overblik. Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende.
Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation.