Velliv som arbejdsplads

Her bliver vi set som mennesker – ikke ressourcer. I Velliv handler det ikke kun om, hvad du kan, men i lige så høj grad om, hvem du er.
Diana Frank Skovboel Ryberg
Product Owner
Velliv, kollegaer, samtale, tre kvinder der smiler og snakker over en kop kaffe

Plads til at være menneske - plads til at være dig

Vellivs kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv.

Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i hverdagen.  

Vores kollegaløfte er: 

Plads til at være menneske - plads til at være dig. 
Bedre sammen. Mod til mere. Styrke i forskellighed. Balance i livet.

 

En uformel kultur

Får du job i Velliv, bliver du en del af en imødekommende kultur, hvor dine ca. 700 kolleger både tilbyder dig sikkerhedsnet og heppekor i hverdagen.

For vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder.

I Velliv møder du derfor både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, hilses du af et godmorgen, når du møder ind. 

I Velliv tror vi også på, at et liv i balance - hvor der er energi til både arbejde og fritid – gør os gladere og bedre på jobbet.

For vi har brug for at lade vores batterier op. Brug for at tilbringe tid med venner og familie og bruge tid på vores fritidsinteresser.

Derfor vil du som vores nye kollega fx kunne arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.

Tillid og stor medindflydelse er grundessenser, og de mulige karriereveje er mange – så sig bare dine drømme højt.

 

Vi er stolte af at være kundeejet

Som arbejdsplads er Velliv på én og samme tid ung og gammel.

Vi blev 100 pct. kundeejet i 2019, men hviler på et solidt fundament med 100 års historie, erfaringer og resultater.

Vi har et fælles mål – vores kunder - og det er til at mærke. For stoltheden over at være kundeejet afspejler vi i vores beslutninger og handlinger hver dag. 

Fordi det giver mening. Og fordi vores overskud går tilbage til kunderne.

Høj medarbejdertilfredshed

Hvert år tager vi temperaturen på Velliv som arbejdsplads i den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

En undersøgelse, som vi er stolte af, at hele 97 pct. af alle kolleger gav deres mening til kende i, i både 2022 og 2023.

Resultaterne viser heldigvis også, at arbejdsglæden i Velliv er høj (81 pct. i 2023).  

Fakta om Velliv

Vi er et af Danmarks største kommercielle pensionsselskaber med hovedkontor i Ballerup. Derudover har vi kundekontorer i Kolding, Århus og Aalborg. Vi er ca. 700 kolleger, som blandt andet arbejder indenfor kundeservice, skadesbehandling, rådgivning, salg, kommunikation, investering og IT.