3 gode råd til din pensionsopsparing

Det kan være givet godt ud at bruge 5 minutter på at tjekke sine pensionsforhold. Vi kommer her med 3 gode råd, som du kan tage med i overvejelserne.

Få styr på din folkepensionsalder

Ved du godt, at folkepensionsalderen stiger i disse år, og kender du din folkepensionsalder? Hvis du ikke kender din folkepensionsalder, så kan det være en god ide, at blive spids på den. Det gør dig nemlig i stand til at planlægge din pensionering langt bedre. Har du behov for supplerende opsparing, fordi du gerne vil gå tidligere på pension? Vil du blive på arbejdsmarkedet længere end planlagt, og kan du derfor med fordel tilpasse dine pensionsindbetalinger? Spørgsmålene er mange, hvis du kigger nærmere på lige præcis din forventede pensionsalder og dine drømme for fremtiden. 

Er du født før 1967, er din folkepensionsalder endeligt fastsat. Er du født fra 1967 og frem, vil den endelige folkepensionsalder afhænge af den fremtidige udvikling i levealderen. Nedenfor ses de folkepensionsaldre, som Finansministeriet forventer lige nu.