Kommentar: Er der mere krudt i aktiemarkederne?

I kølvandet på det franske præsidentvalg har de globale aktiemarkeder nået et nyt all-time-high, og siden bunden af finanskrisen i første kvartal 2009 er markedet nu steget med over 170 pct., altså næsten en tre-dobling. Så er tiden nu kommet til at trække følehornene til sig, og reducere aktierisikoen i ens portefølje? Svaret afhænger lidt af, hvilken type investor du er.

Hvis man dissekerer kursstigningen, så ser man, at aktierne ikke bare er tredoblet i værdi sådan ud af det blå. For det første er virksomhedernes indtjening steget. Bevares, stigningen har været beskeden efter en historisk målestok men i takt med, at verdensøkonomien er kommet op i gear, er indtjeningen nu alligevel steget med 40 pct. siden 2009. Det alene forklarer dermed godt 1/4 af kursstigningen.

For det andet var aktierne historisk billigt prisfastsat, da finanskrisen var på sit højeste i 2009 - en helt ekstrem situation hvor verdenshandlen bogstaveligt gik i stå, mens USAs største banker gik ned på stribe. Den efterfølgende normalisering forklarer godt halvdelen af kursstigningen, mens de resterende 10-15 pct. skyldes, at aktiemarkedet over det seneste 1½ år er kravlet op over det prisfastsættelsesniveau, som forekommer ”fair” baseret på historikken. De er med andre ord blevet lidt dyre.

Som langsigtet investor er advarselslamperne derfor begyndt at blinke. Risikoen for et set-back er steget, når der ikke længere er den samme underliggende support fra en attraktiv prisfastsættelse og/eller udsigten til en meget kraftig acceleration i indtjeningen. Men det er endnu lidt for tidligt at trække følehornene til sig efter vores bedømmelse.

Verdensøkonomien og indtjeningen er efter 1-2 års pause på vej op igen i tempo, så fra at have været en modvind på det seneste, så er dette nu blevet til en medvind, som giver en vis fundamental support. Samtidig er det sådan, at bare fordi noget er blevet dyrt, er det ikke det samme som, at det ikke kan blive endnu dyrere. Bare for at sætte det i perspektiv, så kan markedet stige yderligere op mod 75 pct., før det bliver ligeså dyrt som under IT-boblen i 2000. Med indtjeningen på vej op er odds faktisk, at investorerne kollektivt vil blive ved med at presse kurserne op – og altså gøre markedet dyrere og dyrere – medmindre noget ødelægger investorernes appetit på at tage risiko.

En øget politisk risiko har her længe været topkandidaten, men spørgsmålet er, om vi ikke har passeret klimaks på det politiske risikobarometer med det franske valg. En anden oplagt risiko er den begyndende normalisering af den uhyrligt lempelige pengepolitik verden over. Det vil utvivlsomt give nogle bump, men formentlig ikke nok til at knække den opadgående trend.

Der er derfor fortsat udsigt til anstændige positive afkast i aktiemarkederne også de næste 6-18 måneder, men de lette penge er tjent, og man skal i stigende grad overvåge sin risiko. Har du været med på hele opturen, og nærmer du dig dit otium, så kunne det måske være en ide at skrue ned for risikoen på din opsparing allerede nu, men er du derimod ung og har tid til at genvinde eventuelle tab, så kan du godt tage lidt mere risiko og blive i markedet. Interesserer du dig slet ikke for investeringer, ja, så er du nok ikke nået helt herned i artiklen, men i givet fald bør sikre dig, at du har et pensionsselskab, som aktivt overvåger din opsparing. På den længere bane er der kridtet op til nogle lidt pauvre afkast over de næste 5-10 år, så det bliver ekstra vigtigt at styre udenom de store negative udsving i markedet, som ligger og venter ude i horisonten.