Kommentar: Uden seddelpresse og rentefald er der udsigt til lavere realafkast

Investorerne er drevet af fortiden, og mange har en forventning om, at det fremtidige afkast kommer på niveau med afkastet for de sidste 20-30 år. Det kommer desværre ikke til at ske. Historisk data viser nemlig, at der er tale om en uhørt høj performance.

Kommentar af investeringsdirektør hos Nordea Liv & Pension Anders Schelde (foto).

Fra 1990 og frem har realafkastet været på godt 5 pct. i en 50/50 portefølje med globale aktier og obligationer. Det skal holdes op i mod, at realafkastet i perioden 1960 – 1989 udgjorde godt 1 pct. Investorerne har således holdt fest i de sidste 30 år. Først drevet af faldende renter og stigende aktiekurser og i de senere år af centralbankernes støtteopkøb, som har trykket renterne helt i bund. Men krudtet er ved at være opbrugt. 

Renterne kan reelt ikke komme meget længere ned og må forventes at bevæge sig langsomt op. FED har skruet ned for de amerikanske støtteopkøb, og vi forventer at se samme billede i Europa i 2018 - de finansielle markeder skal til at klare sige selv uden seddelpressen som støttepædagog. Stigende renter hjælper på sigt, men giver umiddelbart negative kurstab. På aktiemarkederne er prisfastsættelsen pt. relativ dyr i en historisk kontekst, så heller ikke her bliver der fest for den næste generation. Alt peger derfor på, at vi skal vænne os til lavere fremtidige afkast.


Større krav til forvaltningen

Skal vi så bare læne os tilbage og acceptere et fremadrettet lavere afkast? Nej, det skal vi ikke. Vi kan nemlig gøre noget for, at investorerne ikke skal stille sig tilfredse med et fremadrettet realafkast på 1 pct., som i perioden 1960 - 1989. Grundlæggende kommer vi til at arbejde væsentligt hårdere i fremtiden for at opnå tilfredsstillende afkast. Det kommer blandt at til udtryk gennem mere diversificerede og aktivt forvaltede porteføljer. 

I takt med at der bliver stadig mindre afkast at hente på de traditionelle investeringer i aktier og traditionelle obligationer, må vi se os om efter andre kilder til afkast, hvor balancen mellem risiko og afkast er interessant. Og her har de alternative investeringer vist sig at være et særdeles brugbart element i den fremtidige diversificering med henblik på at hente attraktive langsigtede afkast. 

Et større fokus på alternative investeringer stiller øgede krav til investorerne i og med, at alternativer kræver særlige investeringskompetencer i forhold til både udvælgelse og forvaltning, ligesom illikviditeten i aktivet stiller store krav til både kapitalstrukturer og risikohåndtering. Blandt andet derfor er alternativer forbeholdt kapitalstærke og professionelle investorer. 

På baggrund af ovenstående tror jeg i øget grad på de aktivt forvaltede produkter med en bred diversificering. Mit bud er, at vi om en årrække ser signifikante forskelle mellem aktivt og passivt forvaltede produkter som følge af den øget specialisering i de aktivt forvaltede porteføljer.