Kommentar: Bunden ER nået

Gennem de sidste mere end 30 år har den lange rente kun kendt en retning: ned. Det er lang tid - længere end min erhvervskarriere, og længere end de fleste af os egentlig kan huske. Mange har forudsagt det før, men nu ser bunden imidlertid ud til at være nået, hvis man har de lange briller på. Det er væsentligt nyt.

Af Investeringsdirektør, Anders Schelde, Nordea Liv & Pension

Hvorledes den lange rente dannes er et komplekst spørgsmål, hvor den økonomiske teori (heller) ikke giver helt klare svar. Forsimplet siger teorien, at den lange rente kan brydes ned tre i hovedkomponenter: forventet inflation, krævet realrente og en ekstra ”præmie” for fx at binde pengene længe. Da renten toppede i starten af 80’erne bidrog alle tre komponenter til at booste renten. Inflationen var steget i 70’erne hjulpet på vej op af olieprischok, en stærk økonomisk vækst og en for lempelig økonomisk politik. Med USA i spidsen indledte centralbankerne imidlertid en krig mod inflationen ved at banke den korte rente - og dermed realrenten - i vejret. Indgrebet lykkes ganske godt, og det fik den lange rente til at falde hurtigt i takt med, at inflationen begyndte at falde igen op igennem 80’erne. 

Fra starten af 90’erne og langt ind i 00’erne var inflationen – trods en solid økonomisk vækst – meget stabil og lav, men nu tog realrenten i stedet over og drev renten ned. Mange vil mene, at den til stadighed lavere realrente – og i sidste ende for lave realrente - var den virkelige skurk bag den globale gældsopbygning som forårsagede finanskrisen i 2008. Faktum er i hvert fald at finanskrisens matte økonomisk vækst pressede inflationen yderligere ned, og den lempelige pengepolitik i kølvandet på krisen gav anledning til yderligere fald i realrenten. Samtidig tog de store centralbanker et nyt instrument i brug: opkøb af obligationer. Derved blev også ”præmien” på lange obligationer presset helt i bund, og det er der vi står i dag med alle tre komponenter bag renten helt i bund. 

Hvis finanskrisen i det store billede, og meget forsimplet, var kulminationen på mange års drift ned i renten, så vil en vending i den lange rente på den anden side af finanskrisen (og der er vi ikke helt endnu), også forudsætte en vending og/eller opbremsning af de trends vi så op igennem 90’erne og ind i 00’erne. 

Dette var en periode, der var kendetegnet ved fred, deregulering, øget verdenshandel, øget konkurrence, større mobilitet for varer og arbejdskraft m.m.. Konkret blev dette fx manifesteret ved jerntæppets fald, Kinas indtræden i WTO, EU’s indre marked, internettets fremkomst mm.. Alle disse faktorer lagde tilsammen et låg på inflationen selvom verdensøkonomien voksede meget pænt og det lullede centralbankerne i søvn. Ganske vist så vi inflation i fx huspriser og aktiekurser, men tesen var jo, at det kunne forklares ved den gode fremgang i økonomien, så man holdt renten lav.

I dag er situationen en anden. Nye politiske ledere er kommet til og frihandels tanken er i tilbagegang, verden er mindre fredelig og mere uforudsigelig, og Kina er integrereret i verdensøkonomien og udgør ikke længere den samme deflationære kraft. Teknologi står dog stadig tilbage som en væsentlig deflationær kraft, hvor de næste større fremskridt bliver øget brug af robotter, kunstig intelliigens mm.. Det er også en ny situation for centralbankerne. Aktuelt er fokus stadig på heling af økonomien, men under overfladen er der sket i skifte: Efter et årti hvor pengepolitikken har domineret ser vi nu igen aktiv finanspolitik vinde frem for at sikre vækst og beskæftigelse. Det ses indtil videre mest tydeligt i USA. Højere vækst er nu et tydeligt politisk ønske, og en lidt højere inflation er blevet ønskværdig, da det ”smører hjulene” og hjælper ift. at mindske den reale gældsbyrde i samfundet. 

Det er meget usikre tider, så man kan ikke helt udelukke at renten kan sætte en ny bundrekord (Le Pen sejr? Euro break up?), og der er heller ikke lagt i kakkelovnen til meget store og hurtige rentestigninger. Det er mere som global opvarmning, en langsom men støt proces, men når vi om 5-10 år ser tilbage, så vil sommeren 2016 formentlig stå tilbage som tidspunktet, hvor renten endelig nåede bunden og vendte rundt efter mere end 30 års fald.

Hvad betyder det for dig? Måske du skulle overveje at bytte dit flexlån ud med et fastforrentet lån? Er du i et traditionelt pensionsprodukt med mange obligationer i, så skulle du måske overveje et markedsrenteprodukt, evt. med garanti? Denne vending kan få stor indflydelse på vores alle sammens økonomi.