Saml dine pensionsordninger

Ved du, at du kan spare helt op til ca. 50.000 kr. over et livsforløb ved at samle dine pensionsordninger?

Se mere herunder og ring til os på 70 33 99 99, så ser vi hvad vi kan gøre for dig.

Har du pensionsopsparinger i to forskellige pensionsselskaber, kan du spare et samlet beløb på op til 50.000 kr. over et livsforløb. Har du mere end to pensionsordninger, kan gevinsten være endnu større. Gevinsten opnår du ved at spare det administrationsgebyr, der følger med hver af dine pensionsordninger. Slår du dine pensionsordninger sammen, skal du nemlig kun betale administrationsgebyr til et pensionsselskab frem for til flere forskellige.

Vores erfaringer viser, at rigtig mange har mere end en pensionsordning stående i forskellige pensionsselskaber. Det skyldes ikke mindst, at op imod 750.000 danskere hvert år skifter job, og i den forbindelse får man typisk også et nyt pensionsselskab gennem den nye arbejdsgiver.

Det skal du være opmærksom på
Er du i tvivl om, hvilke pensionsordninger du har, kan du gå på www.pensionsinfo.dkÅbner i nyt vindue og logge ind med dit NemID. Her får du et hurtigt overblik over alle dine pensionsordninger.

Du skal være opmærksom på, at der er pensionsordninger, som vi anbefaler, at du ikke samler. Det kan fx være fordi, du har en ældre pensionsordning med en attraktiv garanti eller udbetalingsprofil, eller som fx giver dig mulighed for tidlig udbetaling. Er du i tvivl, kan du søge råd hos vores rådgivningsteam på telefon 70 33 99 99 eller læse mere herÅbner i nyt vindue.

Samlede opsparinger giver større bonus
Når du er kunde i Nordea Liv & Pension, kan du fra 2018 forvente at modtage en bonus fra Norliv. Bonussen for det kommende år beregnes på baggrund af den pensionsopsparing, som du har i Nordea Liv & Pension ved udgangen af året. Samler du dine pensioner i Nordea Liv & Pension, får du altså en højere bonus. 



Om vores nyhedsbrev

Artiklen her indgår i vores nyhedsbrev fra d. 27. april 2017.

Se de andre artikler fra nyhedsbrevet her: 
Vi sender 150 mio. kroner retur til kundernes foreningÅbner i nyt vindue
Gode afkast i første kvartalÅbner i nyt vindue

Ønsker du at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig herÅbner i nyt vindue