Nordea opfordrer til nye skridt for et bedre klima

Nordea har sammen med 130 andre investorer sendt et åbent brev til ledere af verdens største økonomier, G20-landene, som netop har været samlet til topmøde i Kina. I brevet opfordres lederne til at tage nye skridt for at løse klimaudfordringerne.

”Paris-aftalen var et gennembrud, hvor 195 lande blev enige om en global klimaaftale. Men vi har brug for langsigtet og forpligtende politik fra regeringerne, og vi frygter, at det ikke vil ske, med mindre vi lægger pres på G20-landenes ledere,” siger Sasja Beslik, Head of Sustainable Finance i Nordea.

Han fortsætter: ”I brevet skriver investorerne, at Parisaftalen giver et klart signal til investorer om, at en overgang til renere energi er uundgåelig og allerede på vej. Og landene opfordres til at udfase fossile brændstoffer og støtte globale investeringer i miljøvenlig energi.”

Nordea – og Nordea Liv & Pension – besluttede i marts 2015 at standse investeringer i selskaber, hvor mere end 75 pct. af omsætningen stammer fra kulproduktion, og som ikke kan eller vil omstille til andre aktiviteter. Selskaberne fremgår af eksklusionslistenÅbner i nyt vindue