Godt afkast til kunder i Nordea Liv & Pension

Afkast-Januar-2018-525x300

2017 var et godt afkastår, og det smittede også af på kundernes afkast. Kunder med VækstPension Aktiv med Middel risiko og 15 år til pension opnåede et meget tilfredsstillende afkast på 10,3 pct. og kunder med VækstPension Index Middel risiko og 15 år til pension fik et afkast på 8,6 pct.

”Vi ligger med en lidt lavere risiko end markedet generelt. Derfor er det tilfredsstillende for os, at vi i et år med store stigninger på de finansielle markeder har leveret et afkast til vores kunder, der ligger i den bedste del af markedet. Anden del af året var noget mere uroligt end i begyndelsen af året, hvor alt steg. Vi har i den mere turbulente del af året klaret os rigtig godt. Det vidner om, at vores porteføljer er robuste,” siger Anders Stensbøl Christiansen, der er investeringsdirektør i Nordea Liv & Pension.

Generelt har afkastet for pensionskunderne ligget i den rigtig høje ende i de seneste år. Det understreges af, at afkastet på 5-års sigt udgør 65,4 pct. for VækstPension Index med Middel risiko og 15 år til pension. For VækstPension Aktiv med samme risikoprofil og år til pension er afkastet en smule lavere med 60,1 pct., hvilket fortsat er meget højt. Kunderne i Nordea Liv & Pension kan da også glæde sig over, at afkastet ligger helt i toppen af branchen. På fem års sigt ligger VækstPension Index og VækstPension Aktiv således en klar nr 1 og 2.

Afkast, VækstPension Middel risiko med 15 år til pension

Afkast-graf-2017




Også afkastet i 2017 i VækstPension ligger sammenlignet med de øvrige kommercielle pensionsselskaber helt i top. VækstPension Aktiv ender året med det næsthøjeste afkast og VækstPension Index som nr. 4, når der kigges på Middel risiko med 15 år til pension.

Flere medier har allerede skrevet artikler om afkastet i 2017. Du kan blandt andet herÅbner i nyt vindue se TV2s afkastsammenligning, hvor fem af de kommercielle pensionsselskaber deltager.