Vores holdninger

Vi baserer vores arbejde med bæredygtige investeringer på en række internationale principper og retningslinjer herunder FN’s Global Compact, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og det FN støttede Principles for Responsible Investments, PRI. Derudover har vi konkrete holdninger til investeringsaktiviteter i en række områder såsom klima, skat, statsobligationer og våben.

Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling og til indfrielsen af Parisaftalens målsætninger. Udover at klimaforandringer udgør et stigende samfundsmæssigt problem, så medfører de også en investeringsmæssig risiko på tværs af selskaber, industrier og lande. Klimaforandringerne er en global udfordring, og i Velliv mener vi, at vi som investor bedst bidrager til løsninger i samarbejde med andre investorer. Vi ønsker at bidrage på politisk plan til en langsigtet og stabil regulering. Vi ønsker desuden at fremme anvendelsen af klimarelateret data, der muliggør forståelse og indsigt, og endeligt ønsker vi ved vores aktive ejerskab at bidrage til, at de selskaber, vi investerer i, bidrager til en bæredygtig verden. Velliv bakker op om Parisaftalens ambitioner om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under 2 grader og allerhelst 1,5 grader. Som konsekvens fravælges bl.a. selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra udvinding af termisk kul og oliesand. Derudover fravælges ligeledes selskaber med omsætning fra udvinding af termisk kul eller kul i energiproduktion, som har planer om termisk kulekspansion.

Velliv har som målsætning senest i 2050 at have en CO2-neutral investeringsportefølje. Arbejdet mod CO2-neutralitet sker gennem forpligtigende samarbejder i Paris Aligned Investment Initiative og Science Based Targets Initiative.

Læs mere om Vellivs klimastrategi her og læs Vellivs seneste klimarapport her.

Velliv tager afstand fra aggressiv skatteplanlægning og forventer, at de selskaber, som Velliv investerer i, udviser ansvarlig skattepraksis i de lande, de opererer i. Velliv har tilsluttet sig et såkaldt skattekodeks sammen med andre investorer for at sikre ansvarlig skatteadfærd, når der foretages unoterede investeringer gennem eksterne forvaltere.

Se skattekodeks 

Velliv ønsker som udgangspunkt ikke at ekskludere selskaber, da vi ikke mener, at det skaber reelle forandringer i samfundet. Udelukkelse fra Vellivs investeringsunivers sker derfor altid som den sidste mulighed, da vi ved eksklusion endegyldigt mister muligheden for at påvirke virksomheden i en mere ansvarlig og bæredygtig retning. I tilfælde, hvor selskaber ikke lever op til Vellivs politik og ikke overholder Vellivs forventninger til ansvarlig virksomhedsdrift, vil der som udgangspunkt indgås dialog med selskabet. Dog kan eksklusion være et nødvendigt redskab i de situationer, hvor der ikke er ønske om eller vilje til forandring fra selskabernes side.

Velliv har derudover valgt helt at fravælge investeringer i en række selskaber og produkter, da Velliv ikke mener, at de er i overensstemmelse med ønsket om at bidrage til en mere bæredygtig verden. Det drejer sig om:

  • selskaber, hvor mere end 5% af omsætningen stammer fra udvinding af termisk kul.
  • selskaber med omsætning fra udvinding af termisk kul eller kul i energiproduktion, som har planer om termisk kulekspansion.

    Kul er en af de værste brændstoffer for vores klima. Derfor er udvinding af kul ikke foreneligt med Parisaftalen.
  • selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen kommer fra udvinding og produktion af olie og gas, hvor der benyttes ukonventionelle metoder, som omfatter oliesand, arktisk boring og fracking.

    Inden for olie- og gasindustrien benyttes ukonventionelle udvindingsmetoder, hvor olie eller gas udvindes med andre teknikker end den traditionelle lodrette brøndudvinding. Metoderne belaster klimaet, er skadelig for miljøet og er sundhedsskadeligt for befolkningen i nærområdet.

  • Selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen kommer fra efterforskning, udvinding og produktion af olie og gas, og anvendelse af termisk kul, olie og gas i energiproduktion, medmindre Velliv vurderer, at selskaberne er i gang med en transition, der understøtter målene i Parisaftalen.
  • Selskaber, der producerer kernevåben eller sanktionerede våben som klyngebomber eller anti-personelminer. Yderligere ønsker Velliv ikke at investere i selskaber, der ved handel med våben bryder med FN’s gældende våbensanktioner.
  • Selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra produktion af tobak

Eksklusionskriterierne gælder for Vellivs portefølje af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer, som Velliv har på eget depot. Velliv kan ikke kræve efterlevelse af eksklusionslisten, når det gælder eksterne fonde hvor Velliv ikke har bestemmende indflydelse. For øvrige aktivklasser implementeres den i det omfang, det er muligt.

Vi offentliggør en liste over de virksomheder, vi har udelukket som en investeringsmulighed, og eksklusionslisten opdateres løbende og minimum to gange årligt her på vores hjemmeside.

Se Vellivs aktuelle liste over ekskluderede selskaber her.

I Velliv har vi fravalgt en række lande i forhold til investeringer i statsobligationer. Velliv ønsker ikke at investere i statsobligationer, der er udstedt af lande, som Velliv vurderer ikke har en tilfredsstillende tilgang til regeringsførelse og forvaltningspraksis.

Eksklusionskriterierne gælder for Vellivs portefølje af statsobligationer, som Velliv har på eget depot. Velliv kan ikke kræve efterlevelse af eksklusionslisten, når det gælder eksterne fonde hvor Velliv ikke har bestemmende indflydelse.

Se Vellivs aktuelle liste over ekskluderede lande her.

I Velliv ønsker vi ikke at investere i selskaber, der producerer kernevåben eller sanktionerede våben som klyngebomber eller anti-personelminer. Yderligere ønsker Velliv heller ikke at investere i selskaber, der ved handel med våben bryder med FN’s gældende våbensanktioner.

I Velliv ønsker vi at bidrage til kundernes og danskernes sundhed. Det sker blandt andet gennem indsatser inden for fx forebyggelse og arbejdsmiljø og gennem selskabets forsikringsprodukter, der skal give den enkelte tryghed og støtte i forbindelse med sygdom. Investeringer i tobak rimer ikke med den indsats, og Velliv ønsker derfor ikke at investere i selskaber i tobaksindustrien. Derfor fravælges selskaber, hvor mere end 5 pct. af omsætningen stammer fra produktion af tobak.