Ansvar for penge – en podcast om investering
Ansvar for penge er Vellivs aktuelle investeringspodcast, der udkommer fast hver anden fredag i måneden.
Udebliver de ventede rentefald?
Snarlige rentenedsættelser i USA er i dag mere et håb end noget vi egentlig tror på, og også i Europa er der efterhånden tro på færre rentenedsættelser end vi tidligere på året håbede på, om end de fleste fortsat tror på den første rentenedsættelse fra ECB allerede i juni.
Men hvad er det egentlig der har fået forventningerne til at ændre sig, og hvilke konsekvenser har det for både danskerne men også bredere set for økonomierne i verden. Det er noget af det som vi i vil tale om i ”Ansvar for Penge”.
Ansvar for penge - en podcast om aktuelle emner inden for investering
I podcastserien sætter vi fokus på aktuelle emner inden for de mange problemstillinger og spørgsmål, der naturligt opstår på investeringsområdet. Det spænder lige fra aktuelle markedsudviklinger, inflation, renter og etik. I denne podcastserie kommer du med bag kulisserne og hører om de overvejelser vi gør os i Velliv.
Vi har fokus på at producere en uafhængig udsendelsesrække, som også tør kaste kritiske blik på egen baghave - på trods af at podcasten er produceret af Velliv. Derfor vil der være eksterne eksperter og meningsdannere med stærke meninger med i studiet.