Når du går på pension
Udbetaling
Du får udbetalt din pension hver måned, så længe, du lever.
Skat
Beskatningen af en livrentepension er meget enkel. De månedlige udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.
Hvad nu hvis…
Er du gift, kan du vælge, at din ægtefælle skal have dine månedlige udbetalinger efter din død - enten livsvarigt eller for en afgrænset periode.
Du kan ligeledes sikre dine efterladte med en garantiperiode, så en del af din pension bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, før garantiperioden er udløbet. Dine efterladte kan også vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb mod en afgift på 40 % til staten.
|
Formålet med denne side er at give dig et overblik. Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende. Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation. |
