Omkostninger i Vækstpension
ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for investeringsomkostningerne udgør i 2012 ca. 0,95 pct. for den gennemsnitlige firmakunde med Vækstpension i Nordea Liv & Pension. ÅOP kan være både højere og lavere. Det afhænger af flere parametre, fx opsparingens størrelse, om det er en firmaaftale eller privatkunde, og antal medarbejdere i firmaordningen.
Omkostningerne i Vækstpension er sænket med ca. 30 pct. siden 2009. Her kan du se, hvordan ÅOP har udviklet sig:

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke parametre som indgår i de samlede omkostninger.
Sådan betales omkostningerne
Kunder med Vækstpension betaler to typer af omkostninger:
-
Firmapensionskunder betaler en direkte omkostning, der består af en procentdel af indbetalingen. Privatkunder betaler desuden et årligt gebyr samt en mindre procentdel af opsparingens værdi.
- Indirekte omkostninger, også kaldet investeringsomkostninger, fratrækkes afkastet i de investeringsfonde opsparingen er placeret i. De indirekte omkostninger i Vækstpension udgør knap 1 pct. af opsparingens værdi. Omkostningen fratrækkes løbende i afkastet.
Nordea Liv & Pension modtager kickback fra fondsforvalterne
Foruden de omkostninger, som kunden betaler til Nordea Liv & Pension, opnår vi også en salgsprovision - også kaldet kickback – fra fondsforvalterne. Salgsprovision er en betaling for at stille blandt andet medarbejdere, salgs-, rådgivnings- og distributionsnet til rådighed for fondene. Kickback indgår som en del af de samlede investeringsomkostninger.
I Vækstpension anvendes der ikke direkte eksterne forvaltere, men derimod en række investeringsfonde specielt oprettet til Nordea Liv & Pension. Inden for nogle udvalgte aktivklasser kan der dog være underliggende investeringer, men eventuel salgsprovision fra disse investeringer forbliver i investeringsfondene og er med til at forøge deres indre værdi og dermed kundens opsparing.
Aflønning til aktionæren
På et markedsrenteprodukt som Vækstpension aflønnes ejeren af det samlede overskud. Overskuddet opstår ved at sammenholde indtægterne (de direkte omkostninger samt et indtjeningselement på 0,5 pct. i investeringsfondene) med udgifterne til lønninger, it, husleje, markedsføring mv.
Aktionæren aflønnes, fordi denne har stillet kapital til rådighed, for at Nordea Liv & Pension kan overholde lovgivningen med hensyn til sikkerhed for kundernes opsparinger, ligesom det kræver kapital at sikre den løbende drift og udvikling af Nordea Liv & Pension.
Hvad koster en garanti i Vækstpension
Du vælger selv, om der skal tilknyttes en "pengene igen-garanti" til opsparingen i Vækstpension. Garantien koster 0,2 pct. årligt af opsparingens værdi. Betalingen fratrækkes din opsparing, så længe garantien er tilknyttet.
