Investeringsbegrænsede fonde
I Link Pension har du mulighed for at tilknytte en garanti mod negativt afkast. Det kræver dog, at du vælger en af de to investeringsbegrænsede fonde. Her kan du vælge henholdsvis Nordea Link Lav risiko Investeringsbegrænset eller Nordea Link Mellem risiko Investeringsbegrænset. Fondene er aktivt forvaltede og disse balancerede fonde er sammensat af aktier, obligationer og ejendomme.
Nordea Link Lav risiko - Investeringsbegrænset
Fonden har en meget forsigtig investeringssammensætning, der svarer til lav risiko. Der investeres overvejende i obligationer, ligesom fonden i mindre omfang kan investere i ejendomme og aktier. Fonden følger en aktiv investeringsstrategi og har til formål at sikre et meget stabilt afkast uanset udviklingen på de finansielle markeder, og risikoen ved fondens investeringer er derfor meget begrænset. Andelene i de forskellige aktiver kan variere over tid. Som udgangspunkt vil obligationsandelen udgøre 65 pct., aktieandelen vil udgøre 15 pct., mens 20 pct. vil være investeret i ejendomme. Du kan læse mere om fonden på vores hjemmeside ”Fonde og Afkast
”. Her kan du se, hvilket afkast fonden har givet, ligesom du kan se den aktuelle fordeling i fonden.
Fonden er lovmæssigt investeringsbegrænset som et resultat af muligheden for tilkøb af garanti. Læs mere om garantien her.
Nordea Link Mellem risiko - Investeringsbegrænset
Fonden har en investeringssammensætning, der svarer til mellem risiko. Der investeres overvejende i obligationer og aktier, ligesom fonden i mindre omfang investerer i ejendomme. Fonden følger en aktiv investeringsstrategi og har til formål at opnå et attraktivt afkast med en begrænset risiko. Andelene i de forskellige aktiver kan derfor variere over tid. Som udgangspunkt vil obligationsandelen udgøre 45 pct., aktieandelen vil udgøre 35 pct., mens 20 pct. vil være investeret i ejendomme. Du kan læse mere om fonden på vores hjemmeside ”Fonde og Afkast
”. Her kan du se, hvilket afkast fonden har givet, ligesom du kan se den aktuelle fordeling i fonden.
Fonden er lovmæssigt investeringsbegrænset som et resultat af muligheden for tilkøb af garanti. Læs mere om garantien her.
