Visse kritiske sygdomme
– få et skattefrit beløb, hvis du rammes
- De fleste kan få forsikringen Visse kritiske sygdomme. Du skal have et godt helbred, når du træder ind i ordningen.
- Du får udbetalt et skattefrit beløb, hvis du rammes af en af de sygdomme, som er nævnt i forsikringsbetingelserne.
- Du kan bruge pengene, som du vil, fx til rekreation eller til at forsøde tilværelsen i en svær tid.
Du skal være opmærksom på tre forhold, når du skal beslutte, om du vil have Visse kritiske sygdomme tilknyttet din pensionsordning:
- Udbetaling
- Dækning
- Skat.
Med Visse kritiske sygdomme sikrer du dig og din familie, hvis du bliver ramt af fx kræft eller en hjerte-kar-sygdom – uanset hvad konsekvenserne af sygdommen bliver. Du skal ikke betale skat af udbetalingen.
Udbetaling
Du kan blive ramt af en kritisk sygdom, uden at du fx må opgive dit arbejde. Det gør dog ikke situationen mindre alvorlig for dig og din familie, og det medfører sandsynligvis en række ændringer af jeres tilværelse på kort og lang sigt.
Hvis uheldet er ude, får du udbetalt en kontant sum, som du kan bruge fuldstændigt, som du vil. Mange bruger beløbet til fx rekreation, køb af hjælpemidler, udgifter til ophold på privat hospital/hospice eller til at forsøde livet i en svær tid.
Dækning
Følgende sygdomme er dækket af ordningen:
- De fleste ondartede kræftformer
- Blodprop i hjertet
- Bypassopererede tilfælde af lidelser i hjertets kranspulsårer
- Ballonudvidelse i hjertets kranspulsårer
- Hjerteklapkirurgi
- Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen)
- Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (intrakranielt sakkulat aneurisme)
- Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
- Større organtransplantationer (hjerte, lunge eller lever)
- Nyresvigt
- Dissemineret sklerose
- Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
- Muskelsvind
- HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte
- AIDS
- Blindhed
- Døvhed
- Parkinsons sygdom (Paralysis agitans)
- Aorta sygdom (sygdom i hovedpulsåre)
- Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse
- Følger efter Borreliainfektion (TBE) i nervesystemet efter flåtbid
Skat
Udbetalingen er skattefri. Du kan ikke trække præmien fra i skat.
|
Formålet med denne side er at give dig et overblik. Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende. Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation. |
