Livsforsikring
– giv din familie økonomisk sikkerhed
- De fleste kan få en livsforsikring tilknyttet pensionsordningen. Du skal blot have et godt helbred, når du træder ind i ordningen.
- Hvis du dør, inden du går på pension, får din familie udbetalt en kontant sum eller rater i en årrække. Du bestemmer selv.
- Du vælger, hvem der skal have forsikringen udbetalt – du kan fx begunstige din ægtefælle/samlever, dine børn eller en helt tredje – men der er visse begrænsninger.
Du skal være opmærksom på tre forhold, når du skal beslutte, om du vil have en livsforsikring tilknyttet din pensionsordning:
- Udbetaling
- Dækning
- Skat
En livsforsikring dækker kun ved død. Fordelen ved en livsforsikring er dog, at du og din familie selv beslutter, hvordan forsikringssummen skal udbetales, og hvor længe en evt. rateudbetaling skal løbe. Desuden vælger du selv, hvem du vil begunstige med forsikringen – det har især betydning, hvis du ikke er gift/ikke har registreret partner, eller hvis du vil begunstige din nuværende samlevers børn. Hvis du har fradrag for indbetalingerne, er der dog begrænsninger i, hvem du kan begunstige,
Udbetaling
Hvis du dør, inden du når pensionsalderen, er din familie økonomisk sikret. Forsikringssummen udbetales som en kontant engangssum eller et månedligt beløb i en afgrænset periode (rater). Din familie kan vælge at konvertere en rateudbetaling til en engangssum.
Dækning
Du er dækket overalt i verden, uanset om du er på vej til arbejde, på arbejde eller holder fri. Du er ikke dækket, hvis du aktivt deltager i krig eller krigslignende handlinger. Du er i visse situationer heller ikke dækket i det første forsikringsår. Det fremgår af dine forsikringsbetingelser.
Skat
Det afhænger af, hvordan din pensionsordning er sammensat, om du kan trække indbetalingerne fra i skat, og om din ægtefælle/samlever skal betale skat/afgift af udbetalingerne. Læs mere om beskatning af pensionsordninger her [link til side om skatteregler]. For ægtefæller og registrerede partnere skal der ikke betales boafgift. Nære pårørende skal betale 15%, mens fjernere relationer skal betale 36,25 % i boafgift.
|
Formålet med denne side er at give dig et overblik. Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende. Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation. |
