Nordea logotype

Udskrevet 2012.05.18

Finanslov 2012


Den 22. december 2011 har Folketinget vedtaget en ny finanslov, der har indflydelse på din pensionsopsparing. Finansloven gælder fra 2012 og frem. Vi har samlet en række spørgsmål, som kan dukke op i forhold til de nye regler.

 

Hvad er en ratepension?

En ratepension udbetales månedligt over en periode på 10-25 år fra du går på pension. Beløbet, der udbetales justeres efter opsparingens størrelse og hvor lang tid, du får den udbetalt.

Når du sparer op på en ratepension får du fradrag for de første 50.000 kr., du indbetaler om året.

 

Hvad er en Livrente+?

En Livrente+ udbetales månedligt fra du går på pension til du dør - derfor kalder vi det pension hele livet. Hvis du dør inden du går på pension, får dine efterladte værdien af opsparingen udbetalt.

Du kan selv vælge, om du vil have opsparingen placeret i fx Vækstpension eller om du mere er til Gennemsnitsrente.

Når du sparer op på en Livrente+ får du fuldt fradrag for alle indbetalingerne.

 

Hvad sker der, hvis jeg indbetaler mere end 50.000 kr.?

Hvis du er kunde i Nordea Liv & Pension vil det, du betaler mere end 50.000 kr. om året automatisk blive overført til en livrente. Hvis du allerede har en livrente, vil pengene gå ind på den. Hvis du ikke har en livrente, vil vi oprette en Livrente+ til dig.

Hvis du ikke er kunde i Nordea Liv & Pension, kan du kontakte Nordea på 70 33 33 33 for at høre mere om Livrente+.

 

Hvorfor skal jeg indbetale mere end 50.000 kr.?

I Danmark er levealderen stigende, fx bliver 47 pct. af de danske kvinder i dag ældre end 85 år. Mange bliver så gamle, at ratepensionen ikke rækker hele livet. Netop derfor er det en fordel at indbetale på en Livrente+, da den giver økonomisk tryghed hele livet.

 

Går pengene på min livrente tabt, hvis jeg dør?

Nej, hvis du dør inden du når pensionsalderen får dine efterladte værdien af din Livrente+.

Når du går på pension vælger du selv:

  • om pensionen kun skal udbetales til dig
  • om din ægtefælle eller samlever skal modtage udbetaling, så længe han/hun lever, hvis du dør først
  • om dine efterladte skal sikres i en begrænset periode, hvis du dør

 

Jeg kan ikke investere i markedsrente, hvis jeg får en Livrente+?

Jo, med en Livrente+ kan du selv vælge, om du vil investere i Vækstpension eller Link pension.

 

Bliver min ratepension mindre, hvis jeg sikrer mine efterladte med en Livrente+?

Nej, med en Livrente+ har vi som et af de eneste selskaber sørget for, at der ikke bliver spist af 50.000 kr. grænsen for ratepension, når dækningen, der udbetaler din opsparing ved død, skal betales.

Vi sørger altså for, at du får mest muligt ud af din ratepension.

Livrente+

Læs mere
- om den moderne, fleksible livrente

Kontakt
70 33 99 99
  
Læs mere om finansloven