Du tager ansvar for din uddannelse og udvikling
I din elevtid er der tilrettelagt et skoleforløb og et praktisk uddannelsesforløb. Kombinationen af teori og praksis stiller krav til både dig og din leder, fordi I sammen skal få tingene til at gå op i en højere enhed.
Hvilken eksamen skal du have?
Du har bestået eller er ved at afslutte HHX eller studentereksamen med gode karakterer i matematik og dansk.
Du har lyst til at arbejde med mennesker
Vi rådgiver om alt inden for pension. For at kunne gøre det, skal den faglige viden naturligvis være på plads. Men det er lige så vigtigt, at du interesserer dig for den person, der har brug for rådgivningen.
Er du udadvendt, sympatisk, venlig, engageret og ærlig, tror vi, du har de bedste forudsætninger for at skabe en god kontakt. En god kontaktevne er en væsentlig forudsætning for at kunne skabe et tillidsfuldt forhold til kunden.
Jo mere vi kan supplere hinanden, jo større er muligheden for at lave gode løsninger. Derfor skal du være god til at arbejde både selvstændigt og i teams.
Du har et liv uden for skolen
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er "hele mennesker". Vi mener, at det er vigtigt at udvikle sig som person, og det gør man ikke blot gennem sit arbejde, men også gennem sin fritid. Hvis tiden kun bruges til skole eller arbejde, går man glip af nogle udfoldelsesmuligheder, der er med til at udvikle en som menneske.