Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.07

Nye betingelser i Link (01.09.05)

Fra 1. september 2005 har vi fjernet de direkte købs- og salgsomkostninger fra nogle af vores mest populære fonde, Nordea Link fondene. Hidtil har du, når du enten købte eller solgte fonde i Link, normalt betalt omkostninger direkte. Fremover er det fonden, som betaler disse omkostninger.

Dermed har vi tilpasset os den udenlandske praksis, for hvordan man handler med fonde. Den eneste Nordea Link fond, som fortsat har direkte købs- og salgsomskostninger, er Nordea Link Ejendomme, hvilket skyldes, at omkostninger i forbindelse med ejendomshandler generelt er meget høje. Derudover skal der fortsat betales købs- og salgstillæg for enkelte andre danske fonde, der ikke er Nordea Link fonde.