Nordea logotype

Udskrevet 2010.09.08

Spørgsmål til Årsoversigt

  1. Jeg har lige modtaget en pensionsoversigt, og får nu en Årsoversigt.
    Tallene er ikke ens – hvorfor?

  2. Jeg har flere aftaler og får udbetalt pension fra den ene. Hvorfor viser Årsoversigten ikke den aftale, jeg får udbetaling fra?

  3. Jeg har indbetalt på min pensionsordning i slutningen af december, men betalingen fremgår ikke af kontooversigten. Hvor kan jeg se indbetalingen?

  4. Hvor kan jeg se, de fonde jeg investerer i?

  5. Hvordan beregnes arbejdsmarkedsbidrag?

  6. Af min Årsoversigt kan jeg se, at jeg betaler mere end 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Hvordan kan det lade sig gøre?

  7. Hvad er administrationsomkostninger?

  8. Administrationsbidraget i min Årsoversigt er meget højt. Kan det virkelig være rigtigt?

  9. Hvordan er I kommet frem til procenterne i min lagkage i Årsoversigten?

  10. Jeg har lige været på Netpension, hvor jeg kan se, at mit tariftal er større end mit prognosebeløb. Hvordan kan det være?

  11. Hvad dækker ”Betaling til forsikringer” over?

  12. Hvorfor viser I kun ét beløb ved pension i min Årsoversigt, når jeg har to kapitalpensioner? 

  13. Hvorfor viser I kun én livsforsikring i min Årsoversigt, når jeg har to aftaler, med en livsforsikring på begge aftaler? 

  14. Hvad er risikogevinst?

  15. Hvad er overlevelsesgevinst?

  16. Hvad er forskellen på tariftal og prognosetal?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Jeg har lige modtaget en pensionsoversigt, og får nu en Årsoversigt.
    Tallene er ikke ens – hvorfor?

    Forskellen skyldes at beløbene i de 2 oversigter er opgivet i forskellige målestokke.

    Tallet i pensionsoversigten viser et tariftal. Et tariftal viser vi i fremtidskroner, hvor der ikke er taget højde for inflation. Var der taget højde for inflation, ville beløbet være mindre.

    I Årsoversigten viser vi prognosetal. Et prognosetal viser vi i dagens købekraft og i beregningerne er der taget højde for forventet inflation. Beløbet er således et udtryk for den reelle købemæssige værdi.

  2. Jeg har flere aftaler og får udbetalt pension fra den ene. Hvorfor viser Årsoversigten ikke den aftale, jeg får udbetaling fra?

    Årsoversigten viser kun de aftaler, der ikke bliver udbetalt fra endnu


  3. Jeg har indbetalt på min pensionsordning i slutningen af december, men betalingen fremgår ikke af kontooversigten. Hvor kan jeg se indbetalingen?

    På Netpension kan du følge indbetalingerne på din aftale måned for måned.

  4. Hvor kan jeg se, de fonde jeg investerer i?


    På Netpension kan du se de fonde, du har investeret i. Her har du også mulighed for at vælge andre fonde at investere i.

  5. Hvordan beregnes arbejdsmarkedsbidrag?
    Har du en pensionsordning, der er tegnet via din arbejdsgiver, afregnes arbejdsmarkedsbidrag (AMB) på 8 % af pensionsindbetalingen. Beløbet videresendes til SKAT. Der kan være uoverensstemmelse mellem de 8 % og det afregnede beløb på grund af periodeforskydninger.


  6. Af min Årsoversigt kan jeg se, at jeg betaler mere end 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Hvordan kan det lade sig gøre?  

    Har du indbetalt et indskud på din aftale i slutningen af året, har du også betalt AMB af indskuddet samme år. I enkelte situationer når vi dog ikke at sætte pengene ind på din aftale (de forrentes naturligvis fra den dag, du laver indskuddet) før i starten af det nye år. I disse tilfælde vil AMB-bidraget være højere end 8 %. Til gengæld vil AMB være tilsvarende lavere året efter, hvor indskuddet figurerer på din kontooversigt, men AMB-bidraget for det ikke gør det.

  7. Hvad er administrationsomkostninger?

    Alle pensionsordninger har omkostninger til administration, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af  IT, medarbejderlønninger, husleje og porto.

    • Pension med gennemsnitsrente
      Pension med gennemsnitsrente er en pensionsordning, hvor opsparingen forrentes med kontorenten. Administrationsomkostningerne består typisk af et fast, månedligt gebyr og en procentdel af indbetalingen.

      Det betyder, at hvis du indbetaler 1.000 kr. om måneden, betaler du de samme omkostninger, uanset om din opsparing i forvejen er 10.000 kr. eller 1.000.000 kr.
    • Link Pension og Vækstpension
      I Link Pension og Vækstpension afhænger administrationsomkostningerne til dels af opsparingens størrelse. For Link Pension og Vækstpension er administrationsomkostningerne sammensat af et fast, månedligt gebyr, en procentdel af indbetalingen*) og en promilleandel af opsparingens størrelse.

      *) For visse Link-ordninger, oprettet før 1. maj 2003, tager vi ikke omkostninger af indbetalingen.

  8. Administrationsbidraget i min Årsoversigt er meget højt. Kan det virkelig være rigtigt?


    Det kan skyldes, at du har indbetalt et indskud på din aftale i slutningen af året, og derfor også har betalt omkostninger af indskuddet i samme år. I enkelte situationer når vi ikke at sætte pengene ind på din aftale (de forrentes naturligvis fra den dag, du laver indskuddet) før i starten af det nye år. Og i disse tilfælde vil administrationsomkostningerne se meget høje ud.

    Til gengæld vil det se tilsvarende lavere ud året efter, hvor indskuddet figurerer på din kontooversigt, men administrationsomkostningerne ikke gør det.


  9. Hvordan er I kommet frem til procenterne i min lagkage i Årsoversigten?


    Procenterne i lagkagen beregnes på baggrund af de samlede indbetalinger. Det betyder, at en evt. præmiefri aftale IKKE indgår i lagkagen.

    Har du fået PAL-kompensation fra SKAT og er beløbet indsat på en aftale, du normalt ikke indbetaler på længere, bliver kompensationen betragtet som en indbetaling. Derfor kan dine administrationsomkostninger se uforholdsmæssigt store ud set i forhold til størrelsen på kompensationen. Du betaler dog det samme i administrationsomkostninger, som du hele tiden har gjort. Det kan du fx se på Netpension, hvor du kan gå ind på den pågældende aftale og se kontooversigten for tidligere år.


  10. Jeg har lige været på Netpension, hvor jeg kan se, at mit tariftal er større end mit prognosebeløb. Hvordan kan det være?

    Beløbene er opgivet i forskellige målestokke.

    Et tariftal viser vi i fremtidskroner, hvor der ikke er taget højde for inflation. Var der taget højde for inflation, ville beløbet være mindre.

    Et prognosetal viser vi i dagens købekraft og i beregningerne er der taget højde for forventet inflation. Beløbet er således et udtryk for den reelle købemæssige værdi.


  11. Hvad dækker ”Betaling til forsikringer” over?

    Anvendt til forsikringsdækning er det beløb, du har betalt for de forsikringsdækninger, der er knyttet til din pensionsordning. For eksempel:

    • dækning ved død
    • dækning ved nedsat erhvervsevne
    • præmiefritagelse

    Hvis du har ret til præmiefritagelse betyder det, at du er sikret den pensionsopsparing, du skal leve af som pensionist, selv om din erhvervsevne bliver nedsat. Hvis din erhvervsevne bliver nedsat i dækningsberettigende omfang, skal du ikke længere indbetale til pensionsordningen, men dækningen svarer til, at der stadig indbetales på din pensionsordning. Du kan læse betingelserne for præmiefritagelse i den seneste pensionsoversigt.


  12. Hvorfor viser I kun ét beløb ved pension i min Årsoversigt, når jeg har to kapitalpensioner?


    Vores hovedformål med Årsoversigten er at give dig et hurtigt overblik over din pensionsordning. Derfor lægger vi beløb sammen, hvis de skal udbetales på samme tidspunkt og på samme måde. Så slipper du for selv at skulle lægge beløbene sammen og får overblikket med det samme.


  13. Hvorfor viser I kun én livsforsikring i min Årsoversigt, når jeg har to aftaler, med en livsforsikring på begge aftaler?


    Vores hovedformål med Årsoversigten er at give dig et hurtigt overblik over din pensionsordning. Derfor lægger vi beløb sammen, hvis de skal udbetales på samme tidspunkt og på samme måde. Så slipper du for selv at skulle lægge beløbene sammen og får overblikket med det samme.


  14. Hvad er risikogevinst?


    Risikogevinst forekommer ved pensionsaftaler, som kun bliver udbetalt, hvis kunden eller evt. kundens ægtefælle er i live på udbetalingstidspunktet. Det er en slags ”omvendt livsforsikring”, hvor kunden får forsikringspræmien tilskrevet som en risikogevinst/overlevelsesgevinst.

  15. Hvad er overlevelsesgevinst?

    Overlevelsesgevinst forekommer ved pensionsaftaler, som kun bliver udbetalt, hvis du eller evt. din ægtefælle er i live på udbetalingstidspunktet. Det er en slags "omvendt livsforsikring", hvor du får forsikringspræmien tilskrevet som en overlevelsesgevinst.

  16. Hvad er forskellen på tariftal og prognosetal?

    Tariftal er de beløb, du er sikret, når du går på pension, hvis dine indbetalinger fortsætter, som vi har aftalt. 

    Tariftallene er vist i det, vi kalder fremtidskroner dvs. der ikke er taget højde for inflation. Tariftallene kan blive ændret som følge af aftalt regulering.

    En prognose er en fremskrivning, der giver dig et bud på, hvor meget du får udbetalt, når du går på pension. En prognose er altid baseret på nogle forudsætninger om fx rente- og inflationsudvikling. Du bør sætte dig ind i forudsætningerne for at læse prognosen rigtigt.