Hvordan forholder jeg mig ved død/ulykke/kritisk sygdom?
Det er vigtigt, at du anmelder dødsfald, kritisk sygdom eller ulykke så hurtigt som muligt til din lokale forening, som underretter Forenede Gruppeliv (ved dødsfald og kritisk sygdom) eller Tryg (ved ulykke).
Forenede Gruppeliv/Tryg kan indhente oplysninger om årsagen til din død, ulykke eller kritiske sygdom. I den forbindelse kan Forenede Gruppeliv/Tryg med din eller de efterladtes tilladelse bede om oplysninger fra autoriserede sundhedspersoner (fx læger, kiropraktorer, fysioterapeuter eller andre behandlere), sygehuse og sundhedsmæssige institutioner.
Disse oplysninger sammenholdes med dine svar på helbredserklæringen. Dette gælder også, hvis din erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller derunder, da du så kan få præmiefritagelse.
Du får præmiefritagelse eller udbetaling, hvis dine svar var korrekte, da forsikringen blev oprettet. Er helbredsoplysningerne derimod forkerte, kan udbetalingen i værste fald helt bortfalde.
Dansk Landbrug og Nordea Liv & Pension samarbejder også om Dansk Landbrugs Gruppepension
Bestil materiale hos din lokale/regionale forening eller hos Nordea Liv & Pension.
