Dækning ved visse kritiske sygdomme
Alle gruppemedlemmer er automatisk omfattet af dækningen ved visse kritiske sygdomme. Det samme gælder de medforsikrede ægtefæller/samlevere, som dog først er dækket af forsikringen et år efter tilmeldingen - se dog Forsikringssummerne kan fordobles
Hvis du ved optagelsen i ordningen lider af en af de visse kritiske sygdomme, eller du tidligere har fået konstateret en af de visse kritiske sygdomme, er denne diagnose ikke dækket af forsikringen. Har du fået konstateret kræft inden forsikringen trådte i kraft, er du dog berettiget til en udbetaling, hvis du får stillet en ny kræftdiagnose og der er forløbet 10 år uden tilbagefald regnet fra den forrige kræftdiagnose.
Hvis du får udbetalt en sum i forbindelse med en af de visse kritiske sygdomme, og du dør inden 3 mdr. efter, at diagnosen er blevet stillet, trækkes summen fra i en evt. senere dækning ved død.
Følgende sygdomme er dækket af forsikringen:
- Ondartede kræftformer
- Bypassoperation/ballonudvidelse
- Blodprop i hjertet
- Ballonudvidelse i hjertets kranspulsårer
- Hjerteklapkirurgi
- Hjerneblødning/blodprop i hjernen (apopleksi)
- Muskelsvind
- Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
- Dissemineret sklerose
- Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
- Større organtransplantationer (hjerte, hjertelunge,
lunge og lever) - Hiv-infektion som følge af blodtransfusion
eller arbejdsbetinget smitte - Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
- Nyresvigt
- Aids
- Parkinsons sygdom
- Blindhed
- Døvhed
- Aorta sygdom (sygdom i hovedpulsåren)
- Følger efter hjerne/hjernehindebetændelse
- Følger efter Borreliainfektion (TBE) i nervesystemet efter flåtbid
- Større forbrændinger af 3. grad (også forfrysninger eller ætsninger)
