Fakta om Sund hverdag i Nordea Liv & Pension
Et sundhedsprogram behøver ikke at koste rigtig mange penge. Faktisk er det muligt at komme langt med en forholdsvis lille økonomisk investering. Det vigtigste er, at ledelsen bakker op om initiativet og afsætter ressourcer til lancering og drift.
Mange virksomheder har i forvejen en række sunde tilbud som fx frugtordning, motionsrum, idrætsforeninger, massage, deltagelse i DHL-løbet osv. Ofte er tilbuddene bare ikke kommunikeret som en samlet pakke og fremstår som løsrevne personalegoder.
Et godt råd er derfor at pulje de tilbud, virksomheden allerede har, sammen med nye tilbud. Og på den måde skabe et samlet sundhedsprogram.
Nordea liv & Pensions sundhedsprogram
Nordea Liv & Pensions sundhedsprogram ”Sund hverdag” blev lanceret i januar 2009 og tilbyder en bred palet af sundhedsfremmende og energiskabende tiltag, der tager udgangspunkt i medarbejdernes forskellighed. Programmet har foreløbig berørt 30 pct. af medarbejderne. Det fortsætter for fuld damp i 2010 og udvikles løbende. Indtil nu har Sund hverdag fx budt på:
-
Sunde, aktive pauser i løbet af arbejdsdagen
Vi opfordrer bl.a. vores medarbejdere til at tage en omgang bordtennis i løbet af arbejdsdagen ved vores fælles bordtennisbord, der står midt på gangen, hvor alle kommer forbi. Det er en god måde at få rørt sig, grine sammen og få ny energi på. Vores medarbejdere kan også tage en pause i vores massagestole. Her slapper både krop og hjerne af. -
28 sundhedsambassadører, 16 ugers forløb med kostvejledning og fælles træning to gange ugentligt.
-
Løbehold for både nybegyndere og garvede løbere.
-
Vægttabshold med kostvejledning og motivation.
-
Rygestopforløb
-
Meditationshold med undervisning for begyndere og øvede.
-
Foredrag, hvor vi klæder vores medarbejdere på med ny viden og inspiration om sund kost og aktiv livsstil.
-
Sunde events, fx DHL-Stafetten, Vi cykler til arbejde.
-
Motionsrum

-
Idrætsforeninger
-
Sund forplejning ved fejringer og overarbejde forankrer det sunde budskab og styrker sammenhængskraften.
-
Decentrale initiativer – gå-, løbe-, smoothie- og rugbrødsklubber, der skyder op overalt i organisationen på eget initiativ.
