Redegørelse om fusion
Redegørelse om overdragelse af forsikringsbestande
I henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed afgives følgende redegørelse:
Nordea Liv & Pension A, livsforsikringsselskab A/S og Nordea Liv & pension, livsforsikringsselskab III A/S har ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at overdrage selskabernes forsikringsbestande til Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S.
Overdragelsen sker som led i en fusion mellem selskaberne med Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S som det fortsættende selskab.
Der er indgået overenskomst herom mellem selskaberne. Overdragelsen skal ske med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2009.
Overdragelsen af forsikringsbestanden medfører ingen ændringer i forsikringsvilkårene, herunder forsikringsydelser og forsikringsbetingelser.
Fusionen medfører ikke en særlig ret til at hæve forsikringsaftalen, jf. § 204, stk. 7 i lov om finansiel virksomhed.
Forsikringstagerne i Nordea Liv & Pension A, livsforsikringsselskab A/S og Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab III A/S har ret til at fremsætte indsigelse i mod overdragelsen.
Eventuelle indsigelser skal afgives skriftligt senest den 27. juni 2009 til:
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Finanstilsynet, den 25. marts 2009
