Nordea logotype

Udskrevet 2012.05.18

Problemer med skattekort

13. marts 2008

En del af vores kunder har siden nytår fået udbetalt for lidt i pension og betalt for meget i skat. Årsagen er, at vi kun har kunnet få oplysningerne om deres bikort hos SKAT, og at vi derfor ikke har kunnet indregne fradraget i skatteberegningen. Det skyldes, at hovedkortet allerede var hentet af andre.

Vi har derfor anbefalet kunder, som får udbetalt pension fra os, at få et såkaldt bruttotræk-kort, hvor fradraget er indregnet i trækprocenten. Bruttotræk-kortet fås hos SKAT, og derefter får vi automatisk oplysningerne.

SKAT oplyser nu, at man har indført en midlertidig procedure, hvor flere kan hente hovedkortet, så man er sikker på at udnytte fradraget. Hvis man får udbetalinger fra flere steder (fx kommunen eller ATP), skal man dog være opmærksom på, at ordningen medfører risiko for, at man kommer til at betale for lidt i skat, fordi fradraget bliver brugt flere gange – og at man altså skal betale restskat næste år.

Hvis man vil være på den sikre side, er det derfor stadig en god ide at få et bruttotræk-kort hos SKAT. Du kan læse mere på SKATs hjemmeside.