Nordea logotype

Udskrevet 2012.05.18

Kommentar til Pengemagasinet den 1. februar 2012

2. februar 2012

TV programmet Pengemagasinet handlede onsdag den 1. februar 2012 om, at det for de fleste kunder kan betale sig at samle pensionsopsparingen under deres firmapensionsordning. Årsagen er, at kunderne betaler et administrationsgebyr for hver pensionsordning, kunderne har.

I vores rådgivningen er det et centralt element, at kunderne rådgives om, at man ofte har flere pensionsordninger, når man igennem livet har skiftet job. På Pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over alle dine pensionsordninger.

Det kan ofte betale sig at samle pensionsordningerne, og det hjælper vi dig med:

  1. Få overblik over dine pensionsordninger på Pensionsinfo.dk
  2. Ring til os og lad os tale om de muligheder, du har for at samle dine pensionsordninger

Om garanti og Pension med gennemsnitsrente

I programmet blev vendingen ”garanteret rente” brugt. I Nordea Liv & Pension har kunder, der har placeret opsparingen i gennemsnitsrentemiljøet, en ”garanteret ydelse”. Vi har altså lovet vores kunder et beløb ved pensionering. Nordea Liv & Pension har ubetinget ydelsesgaranti.

Om flytteomkostninger

Hvis en kunde ønsker at ophæve eller flytte en pensionsordning inden det aftalte pensioneringstidspunkt koster det 1.736 kr. Dette gælder uanset hvor stor opsparingen er.

Dog gælder der en særordning for små pensionsordninger med opsparing under 20.000 kr., som tidligere har været betalt af en arbejdsgiver. Her opkræver vi ikke gebyret, når overførslen sker til andet livs- eller pensionsselskab.