Recessionsfrygten aftog i september

Nedenstående er en kort beskrivelse af markedsudviklingen over måneden og år-til-dato på de væsentligste finansielle markeder til brug for kunder, der foretager aktiv pensionsforvaltning eksempelvis igennem Nordea Link.

Markedskommentar, september 2010

Generelt

Den markante recessionsfrygt, der prægede de finansielle markeder i august, aftog lidt i september. Selvom de makroøkonomiske nøgletal viste blandede tendenser, så var mange bedre end frygtet, og det gav anledning til større optimisme blandt investorerne.

Den amerikanske centralbank udtalte i september, at man fortsat er bekymret for udviklingen i den amerikanske økonomi. Da inflationen samtidig er meget lav, er man parat til at understøtte økonomien med nye kvantitative lempelser af pengepolitikken i form af opkøb af statsobligationer i markedet. Udsigten til kvantitative lempelser har medvirket til at sende de korte amerikanske statsrenter ned på historisk lave niveauer og har medført en svækkelse af den amerikanske dollar over for euroen.

Gældskrisen i euroområdet er stadig i fokus. Kreditvurderingsinstituttet Moody’s har nedjusteret Spaniens kreditværdighed fra den bedste til næstbedste vurdering. En nedjustering var dog ventet, og da den spanske regering ser ud til at have succes med at reducere budgetunderskuddet, har det ikke ført til udvidelse af det spansk-tyske rentespænd.

Derimod har udviklingen i Irland og Portugal givet anledning til fornyet bekymring og ført til stigende renter på statsobligationer fra de to lande. I Irland er der behov for en massiv kapitaltilførsel til banksektoren. En redning af banksektoren kan føre til, at budgetunderskuddet når op på 32 pct. af BNP i år. Det er i skærende kontrast til kravet om et budgetunderskud på maks. 3 pct. af BNP, som ØMU-samarbejdet er baseret på. For Portugals vedkommende er det foruroligende, at budgetunderskuddet endnu ikke er på vej ned. Græske statsobligationer nød godt af meldinger fra Kina om, at man gerne vil købe græske statsobligationer.

Aktiemarkedet

September bød på markante kursstigninger på de internationale aktiemarkeder.

For det brede amerikanske S&P 500-indeks blev det den bedste september måned i over 70 år. Udviklingen på aktiemarkederne har siden maj været præget af store udsving. Efter fald i juni og stigninger i juli var der igen fald på aktiemarkederne i august og stigninger i september. Drivkraften bag den meget positive udvikling i september var, at de makroøkonomiske nøgletal generelt var bedre end frygtet. Det var med til at styrke troen på, at væksten vil holde sig på et niveau, der kan sikre fortsat indtjening for virksomhederne. Det var blandt andet den amerikanske erhvervstillid og arbejdsmarkedsrapporten for august, der var bedre end ventet. Med udsigt til en bedring på arbejdsmarkedet mindskes frygten for et tilbageslag i økonomien.

Rentemarkedet

Danske statsobligationer har i lighed med de tyske nydt godt af status som meget sikre placeringer under den europæiske gældskrise. De danske stats-renter er fulgt med de tyske statsrenter ned, mens renterne på obligationer fra randlandene i euroområdet er skudt pænt i vejret henover sommeren.

Den mere positive stemning blandt investorerne i den forgangne måned smittede imidlertid også af på obligationsrenterne, der generelt steg i september i Danmark og euroområdet. Især de korte renter trak op som følge af mindre efterspørgsel ved ECB’s refinansieringsauktion i slutningen af september. Det har betydet, at rentekurven er blevet fladere. Selvom de korte renter er steget mest i september, blev afkastet på de lange obligationer ramt hårdest, da de har høj varighed og dermed størst rentefølsomhed.

År til dato er det dog lange obligationer, især statsobligationer, der har klaret sig bedst. Den 30-årige danske statsobligation 4,5% 2039 er i indeværende år steget næsten 30 kurspoint og har givet et afkast på ca. 30 pct.

Danske realkreditobligationer har også været betragtet som sikre papirer under gældskrisen og har stort set kunnet følge med statsobligationer med tilsvarende varighed. De konverterbare realkreditobligationer er dog mærket af øget konverteringsrisiko. Med udsigt til høje ekstraordinære indfrielser begrænses kursstigningspotentialet.

Det har længe været populært blandt låntagerne at omlægge fastforrentede lån til rentetilpasningslån, men henover sommeren er der kommet øget interesse for konvertering til fastforrentede 30-årige 4%-lån, der handler på attraktive kurser for låntagerne. Det har ramt afkastet på især 6%- og 7%-obligationer, hvor der pr. 1. oktober blev udtrukket over 40 pct. af den cirkulerende mængde i de hårdest ramte serier. Konverteringsbølgen ser ud til at fortsætte frem mod næste termin, og de foreløbige indfrielser peger på, at også 5%-obligationer kan blive ramt af høje indfrielser.