Grækenland på hestekur for at undgå dominoeffekt i EU

17. maj 2010

Økonomien i Grækenland er kørt af sporet. Statsgælden er meget høj, og et højt løbende underskud gør situationen værre dag for dag. Udviklingen i Grækenland har stor betydning for de øvrige lande i EU, der risikerer at ryge med i faldet. Der er derfor brug for en langsigtet plan for lande som Grækenland – det er nemlig langt fra det eneste EU-land med rod i statsfinanserne
 
I store dele af Sydeuropa har man i en årrække ”levet over evne”. Det var ikke noget større problem i de ”gode tider” før finanskrisen, men finanskrisen har blotlagt svaghederne. Grækenland er det grelle eksempel, men også fx Portugal og Spanien har oparbejdet en meget stor statsgæld og er i høj grad i risikozonen:

”Finanskrisen har fået bægeret til at flyde over for flere sydeuropæiske lande. Men også de store lande som fx Tyskland og Frankrig - ja, hele EU - kan få store problemer, hvis de svage lande ikke får rettet op på økonomien. Det skyldes, at vores økonomier er bundet sammen på kryds og tværs,”  forklarer investeringschef i Nordea Liv & Pension, Anders Schelde og fortsætter:

”Det er der mange fordele ved, men det betyder også, at kriser lettere kan brede sig som ringe i vandet. Helt konkret vil en græsk statsbankerot for eksempel lægge store dele af den europæiske banksektor ned, da mange banker ejer græske statsobligationer, og ja, så har vi en fuldstændig finanskrise igen. Paradoksalt nok giver dette dog også grund til en vis optimisme med hensyn til at problemerne bliver løst - prisen ved ikke at gøre det, er ganske enkelt for høj.”

Støttepakke på over 5.500 mia. kr.
Hen over weekenden den 8.-9. maj måtte EU og IMF (Den Internationale Valutafond) således skrue en støttepakke til Grækenland og Sydeuropa sammen for at modvirke begyndende panik på finansmarkederne. En støttepakke på mere end 5.500 mia. kr. – mere end 3 gange Danmarks årlige produktion (BNP). Støttepakken skal gå til at refinansiere sydeuropæiske statslån - i første omgang Grækenland - da finansmarkederne ikke længere tør låne til dem på rentevilkår, som de kan håndtere:

”Et land i en uholdbar gældssituation skal gøre to ting: dels bringe sin gældssætning under kontrol - dvs. nedbringe underskuddet på statsfinanserne - og dels genoprette sin konkurrencekraft, så det kan betale den allerede eksisterende gæld tilbage. Før euroens indførelse kunne man nedskrive sin valuta og derved forsøge at genvinde konkurrenceevnen, men den mulighed er udelukket, når man som Grækenland er en del af euroen. Der er derfor kun den hårde vej tilbage: Som land skal man ganske enkelt producere billigere, og det kan kun lade sig gøre, hvis man arbejder længere til en lavere løn. Det siger selv, at det er hård kost, og meget svært at gennemføre – ikke mindst i en situation, hvor man også skærer hårdt i statsbudgettet, ” fortæller Anders Schelde.

Grækenland kunne ikke være lykkedes med dette uden en hjælpende hånd i form af støttepakken, men med støttepakken har de købt sig tid. En lang og hård politisk proces ligger dog foran dem, men erfaringerne fra andre lande, fx Irland, viser, at det kan lade sig gøre.

”Der er en udbredt skepsis til, om Grækenland kan mønstre den vedholdenhed, som kræves. Frygten er, at de må opgive og i stedet må træde ud af euroen, nedskrive valuta i forhold til euroen og efter alt sandsynlighed så også delvist opgive at betale deres statsgæld tilbage. Det kalder man en statsbankerot på godt dansk. Men det vil som nævnt have uoverstigelige konsekvenser for hele EU, og derfor tror jeg ikke, det ender så galt - men man skal nok regne med uro omkring Grækenland i lang tid fremover,” siger Anders Schelde.

Utraditionelle metoder taget i brug

Der findes også en tredje metode til at afhjælpe et gældsproblem - man kan populært sagt lade seddelpressen løbe. Der er dog bred enighed blandt økonomiske eksperter om, at dette ikke er en farbar vej i længden - ikke desto mindre har vi nu set elementerne af denne løsning også blive brugt:

”Man har taget det geværgreb, at den Europæiske Central Bank (ECB) helt usædvanligt er begyndt at støtteopkøbe statsobligationer, herunder græske statsobligationer. Seddelpressen løber ikke fuldstændig. Det er lidt ad bagveje, man gør det, men resultatet er det samme. Det er bestemt ikke noget, som huer dem. Havde de ikke gjort det, så havde det nok lagt euroen - og dermed også ECB selv – i graven, så der var egentlig ikke noget alternativ. Det var det rigtige at gøre i den givne situation,” fortæller Anders Schelde, der afslutter interviewet med en indrømmelse:

”Jeg har vist tidligere sagt, at dette var finanskrisens 2. akt, og at dette akt tegnede til at blive mere langtrukkent og mindre dramatisk end 1. akt… Jeg tog fejl. Det er desværre blevet fuldt ud lige så dramatisk!” slutter Anders Schelde.