Nordea logotype

Udskrevet 2013.05.22

Obligationer

Get Adobe Flash player

 

En obligation er en standardiseret låneaftale. Som hovedregel er obligationer en sikker investering med et nogenlunde stabilt afkast.

 

Der findes forskellige typer af obligationer. De mest kendte er statsobligationer og realkreditobligationer.

Statsobligationer udstedes af lande, blandt andet Danmark, for at få statens budget til at hænge sammen. Obligationer fra lande med orden i økonomien er blandt de allersikreste investeringer.

Hvis du ejer en realkreditobligation, har du med et realkreditinstitut som mellemmand lånt penge til eksempelvis familier, der har købt nyt hus. Realkreditobligationer udstedes med standardiserede vilkår og har altid konkrete aktiver som pant, eksempelvis en pulje af parcelhuse. Derfor er det danske obligationsmarked både stabilt og sikkert.

Afkastet på en obligation består af den pålydende rente og eventuelle kursændringer. Kursen afhænger i høj grad af den aktuelle markedsrente.

Der findes også andre typer af obligationer. Vi investerer således i både danske og udenlandske statsobligationer, realkreditobligationer, indeksobligationer og forskellige former for kreditobligationer.

Vi vurderer løbende den økonomiske udvikling og størrelsen af vores finansielle stødpuder. På den baggrund justerer vi den andel, som obligationer udgør af de samlede investeringer, og dermed også den overordnede balance mellem afkast og risiko.

Vi gennemfører vores investeringer i samarbejde med markedets førende porteføljeforvaltere, som inden for det område, hvor de hver især er eksperter, udvælger de bedste obligationer.

 

Obligationer – afkast og risiko

Obligationsrenten afhænger i høj grad af den generelle udvikling i samfundsøkonomien.
  • Du er sikret et ret stabilt afkast på både kort og lang sigt.
  • Du løber en forholdsvis lille risiko. Til gengæld udelukker du muligheden for den helt store gevinst.
  • Der findes obligationstyper med større risiko og mere svingende afkast.